Tilbagetrækning intensiverer Taleban-forhandlinger

Skrevet af admin

19/03/2013
Præsident Hamid Karzai vil arbejde hårdt på at lave en aftale med Taleban, vurderer Mikkel Vedby Rasmussen, der er professor og militærekspert ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.»Indtil tilbagetrækningen er gennemført, har regeringen i Kabul chancen for at lave en aftale med Taleban, og Karzai er gået fra at være Talebans største fjende til i hvert fald at overveje at blive en af organisationens venner,« siger han.Professoren vurderer, at Afghanistans præsident stadig har en fordel, da han har vestlige penge og soldater i ryggen. Men Hamid Karzai skal handle hurtigt, vurderer Mikkel Vedby Rasmussen.»Når den fordel forsvinder, så vil Taleban stå meget stærkt. Derfor er det i hans interesse at finde en forhandlet løsning. Det er mere usikkert, om Taleban er interesseret i det, da de regner med at kunne have en bedre mulighed på slagmarken, når der ikke er danske, britiske og amerikanske soldater til at bekæmpe dem,« fortsætter han.Regeringen har ifølge forsvarsminister Nick Hækkerup (S) valgt at trække kamptropperne ud af landet, da opgaven med at uddanne de afghanske styrker er gået så godt, at de er klar til at overtage ansvaret for sikkerheden i deres eget land.Men afghanerne har heller ikke noget valg, understreger Mikkel Vedby Rasmussen.»I Washington, London og København har man besluttet sig for at trække tropperne hjem, og så bliver afghanerne nødt til at være klar,« siger han.Militæreksperten ser det som et klart signal til Hamid Karzai om, at han selv må prøve at finde en løsning.»Det er blandt andet derfor, at han er begyndt at forhandle med Taleban. Han prøver at finde en politisk løsning, mens han stadig har nogle soldater til at bakke sig op,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.Nick Hækkerup begrunder også tilbagetrækningen med, at Taleban og al-Qaeda er trængte efter mange blodige opgør med den internationale styrker. Men organisationerne er langt fra stækket, understreger Mikkel Vedby Rasmussen.»Både Forsvarets Efterretningstjeneste og det amerikanske forsvarsministerium har produceret statistikker og analyser, der siger, at Taleban og al-Qaeda har fået rigtig mange tæsk, men at de stadig har evnen til at kæmpe og stadig er grupper, der i høj grad regner med at skulle spille en rolle i Afghanistan efter 2015,« siger han.Militæreksperten mener dog, at tilbagetrækningen kan være med til at skabe lidt mere ro i blandt andet Helmand.»Der er en masse afghanere, der har følt sig krænket og følt, at krigen er kommet lige netop til deres mark. Og det har givet dem en grund til at gribe til våben. Nu kan man håbe, at de har lyst til at lægge våbnene og gå ud på marken igen,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.Det danske »Hold 15« med danske soldater, der er i Afghanistan nu, bliver det sidste danske hold kamptropper og returnerer til Danmark i august.

Dagens topnyheder

Præsident Hamid Karzai vil arbejde hårdt på at lave en aftale med Taleban, vurderer Mikkel Vedby Rasmussen, der er professor og militærekspert ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

»Indtil tilbagetrækningen er gennemført, har regeringen i Kabul chancen for at lave en aftale med Taleban, og Karzai er gået fra at være Talebans største fjende til i hvert fald at overveje at blive en af organisationens venner,« siger han.

Professoren vurderer, at Afghanistans præsident stadig har en fordel, da han har vestlige penge og soldater i ryggen. Men Hamid Karzai skal handle hurtigt, vurderer Mikkel Vedby Rasmussen.

»Når den fordel forsvinder, så vil Taleban stå meget stærkt. Derfor er det i hans interesse at finde en forhandlet løsning. Det er mere usikkert, om Taleban er interesseret i det, da de regner med at kunne have en bedre mulighed på slagmarken, når der ikke er danske, britiske og amerikanske soldater til at bekæmpe dem,« fortsætter han.

Regeringen har ifølge forsvarsminister Nick Hækkerup (S) valgt at trække kamptropperne ud af landet, da opgaven med at uddanne de afghanske styrker er gået så godt, at de er klar til at overtage ansvaret for sikkerheden i deres eget land.

Men afghanerne har heller ikke noget valg, understreger Mikkel Vedby Rasmussen.

»I Washington, London og København har man besluttet sig for at trække tropperne hjem, og så bliver afghanerne nødt til at være klar,« siger han.

Militæreksperten ser det som et klart signal til Hamid Karzai om, at han selv må prøve at finde en løsning.

»Det er blandt andet derfor, at han er begyndt at forhandle med Taleban. Han prøver at finde en politisk løsning, mens han stadig har nogle soldater til at bakke sig op,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Nick Hækkerup begrunder også tilbagetrækningen med, at Taleban og al-Qaeda er trængte efter mange blodige opgør med den internationale styrker. Men organisationerne er langt fra stækket, understreger Mikkel Vedby Rasmussen.

»Både Forsvarets Efterretningstjeneste og det amerikanske forsvarsministerium har produceret statistikker og analyser, der siger, at Taleban og al-Qaeda har fået rigtig mange tæsk, men at de stadig har evnen til at kæmpe og stadig er grupper, der i høj grad regner med at skulle spille en rolle i Afghanistan efter 2015,« siger han.

Militæreksperten mener dog, at tilbagetrækningen kan være med til at skabe lidt mere ro i blandt andet Helmand.

»Der er en masse afghanere, der har følt sig krænket og følt, at krigen er kommet lige netop til deres mark. Og det har givet dem en grund til at gribe til våben. Nu kan man håbe, at de har lyst til at lægge våbnene og gå ud på marken igen,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Det danske »Hold 15« med danske soldater, der er i Afghanistan nu, bliver det sidste danske hold kamptropper og returnerer til Danmark i august.