Tilfældige helte: De reddede hinandens liv med 30 års mellemrum

Den 29. marts 2011 i Los Angeles var en særlig dag for børnelægen Michael Shannon. En lastbil ramte hans bil, hvorefter den blev fanget under traileren og antændte, fortæller KTLA News.

Heldigvis var nogle brandfolk lige i nærheden og var på ulykkesstedet efter få minutter. Men flammerne var allerede nået Shannons ben. 

Brandfolkene slukkede ilden og skar Shannon ud af den forulykkede bil. Han tilbragte herefter 45 dage på hospitalet, hvor han blev behandlet for indre blødninger og kraftige forbrændinger. 

En af brandmændene, Chris Tokey, var ikke helt ubekendt med Michael Shannon. Børnelægen var nemlig den læge, som reddede hans liv 30 år tidligere, da han blev født for tidligt og vejede kun 1400 gram. 

- Jeg vidste det ikke, før vi kom hen på hospitalet. Det gav et sæt i mig, og jeg genkendte navnet med det samme,- fortæller Chris Tokey.

Michael Shannon havde viet al sin tid til Chris som baby, hvor han overvågede ham døgnet rundt indtil hans tilstand var blevet stabil. 

- Det er fantastisk at se børnene vokse op, men at én af kommer tilbage i dit liv, når du allermest har brug for det, er fantastisk,- siger Michael Shannon. 

De to mødtes i søndags til en arrangement, hvor folk lod sig kronrage for at samle penge ind til forskning i kræft.

Se et indslag med de to helte herunder.

 

 

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler:

 

 

 

Dagens Gossip