Tilflyttere vil på guidet tur - Kolding må chartre dobbeltdækkerbus

Skrevet af Elo Christoffersen

17/09/2013

Mest læste i dag

På torsdag arrangerer Kolding Kommune igen en velkomst-tur for byens nye borgere.

Arrangementet er så populært, at det denne gang har været nødvendigt, at chartre en dobbeldækkerbus, for at få plads til de mange tilmeldte.

- Det åbner op for, at vi kan have endnu flere med. Tilflyttere, der ikke har nået at tilmelde sig denne eller tidligere ture, er derfor meget velkomne og kan stadig nå at komme med. Tilmelding skal ske ved at sende en mail på info@visitkolding.dk. Der er 15 ledige pladser, som bliver fordelt efter først-til-mølle-princippet, fortæller udviklingskonsulent Lise Thomsen fra By- og Udviklingsforvaltningen, der arrangerer turen.

Læs også: Politiet frigiver billeder af røver, der stjal 10.000 kroner på et bordel

Det er borgmester, Jørn Pedersen, der er turguide. Der bliver vist rundt i Koldings seværdigheder.

- Vi er stolte af vores kommune, og vi synes der sker så meget spændende, at vi gerne vil vise det frem – og så er det jo dejligt, at så mange tager imod tilbuddet, siger Jørn Pedersen.

Busturen begynder klokken 18 fra Akseltorv og slutter samme sted omkring 2½ time senere.