Tillidsmand: Carlsberg truer strejkende med fyringer

Otte dage inde i strejken strammer ledelsen nu garnet om 130 strejkende tapperiassistenter.

Carlsberg vil have Arbejdsrettens tilladelse til at fyre 130 tapperiassistener, der nu på anden uge strejker. Det oplyser tillidsmand Lars Schultz til Ritzau.

På ottende dag vælger de strejkende tapperiassistenter fortsat at gå hjem efter det obligatoriske morgenmøde. Det får nu Carlsberg til at tage drastiske midler i brug.

- Virksomheden vil forsøge på at få Arbejdsretten til at give arbejdet frit. Den information er jeg blevet pålagt at give mine kolleger her til morgen, siger tillidsmand for medarbejderne, Lars Schultz torsdag til Ritzau.

Udmeldingen falder ikke i god jord hos de 130 tapperiassistenter.

- De anser det som en trussel fra ledelsen. Jeg kan bekræfte, at et meget overvejende flertal her til morgen igen stemte for at fortsætte strejken og gå hjem, siger han.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip