Tillykke: Tidligere top-model Tyra (42) Banks får endelig et 'mirakelbarn'

Skrevet af Kirstine Petersen

28/01/2016

Dagens topnyheder

Den tidligere topmodel og vært for showet “Amerikas næste top model”, Tyra Banks, er blevet mor.

Hun og manden Erik Asla, der er fotograf og 51 år, har kæmpet længe for at få et barn, men har ikke selv kunnet.

- Det bliver sværere, jo ældre du bliver. Det er ikke noget, der bare sker. Siden jeg var 24 år har jeg sagt, at ‘Jeg får børn om tre år’. Det blev jeg ved med at sige igen og igen’, har hun tidligere sagt ifølge etonline.

Hun har oplevet et stort pres fra omgivelserne, hvilket fik hende til at bryde sammen over det i et tv-show, hvor hun blev spurgt ind til emnet:

- Jeg er så træt af at læse på de sociale medier, at folk spørger mig “hvorfor får du ikke børn, hvorfor?” I aner ikke, hvad jeg gennemgår, sagde hun dengang.

Men nu er der endelig fantastisk nyt takket være en surrogat-mor, der har hjulpet parret:

- Den bedste gave, som vi har arbejdet så hårdt og bedt for er endelig ankommet. Han har mine fingre og store øjne, og hans far Eriks mund og hage. Vi takker den engel af en kvinde at være, som har båret vores mirakelbaby-dreng, og vi beder for at alle, der kæmper for at nå denne glædelige milepæl, når den, skrev topmodellen på Instagram i nat.

 

The best present we worked and prayed so hard for is finally here. He's got my fingers and big eyes and his daddy Erik's mouth and chin. As we thank the angel of a woman that carried our miracle baby boy for us, we pray for everyone who struggles to reach this joyous milestone. York Banks Asla, welcome to the world.

Et billede slået op af Tyra Banks (@tyrabanks) den

27. Jan 2016 kl. 5:16 PST

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler: