- Tiden har jo vist, at der var vild forvirring om randzonerne, når jeg fra starten skulle udlægge randzoner langs 4,4 kilometer vandløb, og det er endt med snarere at være kun langs 350 meter.
Det siger landmand Povl Blak Bojer, der sammen med sønnen Christian Blak Bojer står anklaget i Retten i Holstebro for at dyrke jorden langs en smal kanal på deres landbrug i Snedsted i Thy.
Her er anklager og forsvarer i den første retssag om overtrædelse af loven om dyrkningsfrie randzoner kun enige om at være uenige.
Sagen er for ikke-fagfolk svært forståelig og fortoner sig hurtigt i definitioner af vandløb og deres mulige, naturlige oprindelse.
- Jeg kan heller ikke følge med, erkender dommer Niels Bjerre under afhøringen af Povl Blak Bojer, mens anklager og forsvarer skændes om, hvad anklageren må spørge tiltalte om.
Lovovertrædelsen er ellers på mange måder behersket, og den straf, som Poul Blak Bojer eventuelt kan risikere, er en bøde på næppe over 10.000 kroner.
Alligevel er interessen for sagen enorm i landbruget og tilskuerpladserne tæt besat.
For dels venter flere andre retssager, og dels er sagen trods al sin kompleksitet ikke mindst et regulært politisk landmandsopgør mod randzoneloven.
En lov som ifølge landbruget betyder, at staten beslaglægger landbrugets dyrt betalte jord uden at give landmændene den reelle kompensation for den.
Den nyeste version af loven betyder, at jorden ikke må dyrkes i et ni meter bredt bælte fra vandløb og søer. Formålet er beskytte vandmiljøet for kvælstof og sprøjtegifte på et samlet areal på 25.000 hektar.
Men selvom loven allerede er ændret én gang, så fastholder anklagemyndigheden ved specialanklager Annette Nørby, at loven skal overholdes.
- Loven var tilstrækkeligt klar, og i det nye anklageskrift er der taget højde for ændringerne siden, siger hun.
Sagen fortsætter torsdag i Holstebro, men der ventes først afsagt dom senere.
/ritzau/
