Tina Dickow har født sit andet barn

Man frygtede næsten, at maven snart ville sprække, men nu har storken været forbi Tina Dickows hjem på Island.

Den danske sangerinde og sangskriver har nemlig født sit andet barn. Det skriver hun selv på sin Facebook-profil.

Under et billede af sig selv i en hospitalsseng med den lille ny på maven, skriver hun:

- Endelig - lige nu - lykke.

Tina Dickow danner par med den islandske musiker Helgi Jonsson, og sammen har de i forvejen sønnen Emil på halvandet år.

Det er endnu uklart, om den nyfødte baby er en dreng eller en pige.

Tina Dickow måtte aflyse sin efterårsturné på grund af graviditeten, men planlægger at afvikle koncerterne til maj. Og selvom hun på det tidspunkt har en baby på kun fire måneder, burde det ikke sætte en stopper for den 35-årige sangerinde.

Da hun fødte sønnen Emil, var der nemlig slet ikke tid til barsel. Her tog hun den nyfødte baby og sin mor med på turné i Tyskland.

- Jeg nyder jo at stå på scenen hver aften, og jeg tror, at jeg ville blive vanvittig, hvis jeg holdt en længere pause, sagde Tina Dickow dengang.

Newspaq

Dagens Gossip