Tinkoff-Saxo forlænger med Rafal Majka

Det ambitiøse russiske cykelhold Tinkoff-Saxo, der har Bjarne Riis som sportsdirektør, har forlænget kontrakten med en af holdets største profiler.

På sin hjemmeside oplyser holdet, at det har forlænget med den polske rytter Rafal Majka for yderligere i tre år.

- Jeg er meget glad for at kunne meddele, at vi har forlænget kontrakten med Rafal. Han har stadig et år tilbage, men han fortjener en forlængelse allerede nu efter indsatsen i Touren, siger Bjarne Riis.

Den 24-årige rytter markerede sig ved at vinde den prikkede bjergtrøje, og han tog desuden to etapesejre.

- Han har udviklet sig stabilt og hurtigt gennem de seneste sæsoner. Jeg ved, hvor hårdt han har arbejdet gennem sæsonen, og han fortjener helt klart en plads på holdet, siger Riis.

Han hentede Majka til holdet i 2011.

Også i Giro d'Italia har Majka bevist som en god rytter til klassementet. Han sluttede som nummer seks i år og nummer syv sidste år.

/ritzau/

Dagens Gossip