Tinkoff-Saxo-rytter vinder kongeetape i Danmark Rundt

Manuele Boaro (Tinkoff-Saxo) vandt 3. etape i Post Danmark Rundt. Etapen var 176 kilometer lang og betragtet som kongeetape med stigningen på Kiddesvej i Vejle.

Lars Bak (Lotto Belisol) var også med fremme, men Boaro var stærkere, da det hele skulle afgøres. Boaro overtager også løbets førertrøje fra Magnus Cort (Team Trefor-Blue Water)

Rundstrækningen i Vejle er blevet en klassiker med en stigning på 19 procent på Kiddesvej, der hvert eneste år splitter feltet ad.

Det er traditionen tro en super hård etape, der næsten altid er meget afgørende for udfaldet af Post Danmark Rundt.

Årets kongeetape, som blev indledt i Skanderborg, skulle afsluttes med tre omgange à 5,5 kilometer i Vejle.

/ritzau/

 

Dagens Gossip