Tinkov i pludselig kovending: Bjarne Riis er den bedste

Skrevet af Michael Lauritsen

04/11/2013

Dagens topnyheder

Det var ikke mange positive gloser, at rigmanden Oleg Tinkov via Twitter ofrede på Bjarne Riis, Alberto Contador og resten af Team Saxo-Tinkoff under sommerens Tour de France. Og siden har det danskbaserede cykelhold stået model til sporadiske negative ytringer fra russeren på det sociale medie. 

Men pludselig er der nye toner.

- Jeg synes, at Bjarne Riis er den bedste sportsdirektør i feltet. Jeg mener også, at Alberto Contador har mulighed for at vinde Tour de France. Uanset hvad, skriver Oleg Tinkov på twitter 

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Det positive tweet kommer i kølvandet på historien om, at den snart tidligere storsponsor er blevet kædet sammen med et køb af Bjarne Riis' cykelhold. 

Begge lejre var ude at afkræfte, at et køb har fundet sted. I Tinkov-lejren hævder man dog, at der er forhandlinger i gang.

Tinkoff Banks sponsorat udløber ved årsskiftet. Herefter skal holdet hedde Team Saxo Bank.

KLIK OG SE OLEG TINKOVS TWEET: