Tinkov overvejer at overtage spansk krisehold

Han overvejer nu at overtage det kriseramte baskiske Euskaltel-hold, hvis mangeårige sponsor, telekommunikationsselskabet af samme navn, ikke længere har råd til at finansiere holdet.

Tinkovs advokat Stefano Feltrin bekræfter ifølge cyclingnews.com, at Euskaltel indgår i hans overvejelser. Den excentriske russer overvejer ifølge advokaten adskillige forretningsmuligheder, og blandt dem er Euskaltel-holdet, men han vil først beslutte sig, når han har besøgt holdet under den første uge af Vuelta a España, som begynder i den kommende weekend.

Hvis Tinkov ender med at vælge at købe holdets licens, har han planer om at lave radikalt om på holdet. Der skal skiftes voldsomt ud blandt rytterne, og holdets base skal flyttes fra Baskerlandet til Toscana i Italien, så en stor del af de nuværende Euskaltel-ryttere gør klogt i at fortsætte jagten på en ny arbejdsgiver.

Dagens Gossip