Tinkov vil have sit cykelhold til Rusland

Skrevet af admin

17/01/2014

Mest læste i dag

Cykelholdet Tinkoff-Saxo bliver registreret i Rusland inden for en overskuelig fremtid.

Måske ingen større overraskelse eftersom rigmanden Oleg Tinkov i december købte Riis Cycling af Bjarne Riis og gav firmaet bag cykelholdet et nyt navn.

- Tinkoff-Saxo bliver et russisk-registreret hold. Vores ansøgning ligger hos UCI, men vi kommer til at køre under russisk flag. Det er vigtigt for mig, siger Oleg Tinkov i et langt interview med cyclingnews.com.

- Vi er et internationalt hold med internationale ryttere, medarbejdere og ledelse, men under russisk flag, fortæller han fra cykelholdets træningslejr på Gran Canaria.

Cykelholdet har siden, det blev etableret i slutningen af 1990'erne, været registreret i Danmark. I begyndelsen med kontor i Herning, men nu i en årrække med kontor og base i Lyngby ved København.

/ritzau/