Tip: Sådan ser 600 gram frugt ud på øjemål

Skrevet af Aller Media

05/12/2013

Dagens topnyheder

Det kræver lidt tid og planlægning at veje alt sin mad, hvis man fx har brug for det i forbindelse med et vægttab.

Problematikken opstår især, når man spiser ude og ikke har en køkkenvægt indenfor rækkevidde. Men også til almindelig sund livsstil, kan det være godt, at styrke sit øjemål.

- Frugt og grøntsager indeholder mange vitaminer og mineraler, og især de grove grøntsager indeholder mange kostfibre. Desuden indeholder frugt og grønt kun få kalorier. Spis 600 g frugt og grønt om dagen, hvoraf mindst halvdelen er grøntsager. Mange har svært ved at omsætte især grøntsager til ’tre stykker’, for hvordan ser det egentlig ud?

- Frugt vejer som regel ca. 100 g pr. stykke, men når det kommer til grøntsager, så er det sværere at forstille sig, hvad de vejer. Det kan derfor være en fordel, at øve sig til et bedre øjemål, fortæller diætist Lisa Bolting. 

let får du ’6 om dagen’ – se mere på SlankeDoktor.dk

Få et bedre øjemål

Et øjemål kan sagtens blive et ganske fint alternativ, hvis du ikke har mulighed for at veje din mad. Jo mere du øver dig, jo bedre bliver du til at ramme vægten.

To simple råd:

Kig en ekstra gang på maden

Du kan hurtigt få en god fornemmelse af, hvor meget de forskellige madvarer vejer, hvis du gør det til en vane at kigge en ekstra gang på din afvejede mad, inden du spiser den.                                      

Et billede kan være en kæmpe hjælp

Tag billeder af din afvejet mad, fx med din smartphone, så du altid har det lige ved hånden. På den måde har du noget at støtte dig op af på et senere tidspunkt. 

Download oversigter med billeder af 100 g frugt og grønt på SlankeDoktor.dk

Af Redaktionen, SlankeDoktor.dk/NewsDesk, Aller Media