Tivoli byder på ny sæson med nye forlystelser og 170 års fødselsdag

Tivoli åbner 11. april og byder på 165 åbningsdage, koncerter, events og i august runder Tivoli sin 170 års fødselsdag.

Den vilde forlystelse lyder navnet Aquila som også er navnet for stjernebilledet Ørnen som Tycho Brahe observerede i slutningen af 1500-tallet. De mindre børn og tweens’ne kan også se frem til nye forlystelser med sug i maven. De får et Droptower, hvor de hæves op i luftfartøjer samt en karrusel, hvor de går om bord i fugle.

Fredagsrock

Der vil vanen tro blive præsenteret 24 Fredagsrock koncerter og igen i år vil Musikugen, hvor hver dag har sit særlige musiktema præsentere gæsterne for spændende musik. Der vil være store klassiske koncert oplevelser i Koncertsalen og der vil være liv og glade dage i Glassalen, hvor der kan opleves alt fra rytmisk koncerter, Rasmus Klump musical til teaterkoncerten Jukeboks baseret på musik af Bent Fabrisius- Bjerre.

Sådan blev Tivoli større

Det nye Tycho Brahe-inspirerede område bliver på i alt 1200 kvadratmeter, hvoraf de 600 er nye for gæsterne. Det kan lade sig gøre, fordi en inspektørvilla og et udendørs medarbejderområde er blevet fjernet. Prisen for at transformere og udvide Det muntre Hjørne er et tocifret millionbeløb i den høje ende.

- Sidst Tivoli fik en ny stor vild forlystelse var i 2009, hvor Vertigo fløj med 100 km/t ind i Haven. Siden har vi tilført nye oplevelser på en række af de eksisterende forlystelser, men nu er tiden kommet til et løft i vores portefølje med helt nye forlystelser, siger administrerende direktør for Tivoli, Lars Liebst.

Dagens Gossip

Dagens TV