Tivoli i København klar med fyrværkeri-festival de kommende aftener

Det er efterhånden er tradiotion, at Tivoli i København slutter julen af med et af Danmarks allerstørste fyrværkeri-shows. Faktisk er det ottende gang i år.

Hver eneste aften mellem jul og nytår byder Tivoli på kæmpe fyrværkeri-fester, og i år hylder man de klassiske grundfarver.

Så hver aften er der fyrværkeri i enten gule, grønne, blå eller røde farver.

I aften, 2. Juledag, lægges der ud klokken 21, og så fortsætter det ellers frem til den 30. december.

Fyrværkerimesteren Gunnar B Knudsen har i år været på rundtur på en række udvalgte fabrikker i Europa, der leverer krudtet til de kommende fyrværkeriopvisninger.

Gæsterne kan derfor se frem til at farverne i år bliver dybere, klarere og mere intense end nogensinde før. Under hvert show bliver der affyret 2300 stjerner, 600 bombetter, 300 luftbomber og 120 romerlys, og alle opvisningerne kulminerer med et sandt bombardement af krudt, knald og lysbomber i 100 meters højde, lover Tivoli.

- Der bliver hver aften brændt mellem 80 - 130 kilo ren krudt af fra Koncertsalens tag i Tivoli, så jeg tør godt love, at selv den største fyrværkerifan nok skal få dækket sine behov for knald og farver på himlen, når vi først begynder på at fyre løs. Det er en stor udfordring at skulle arbejde med en grundfarver, men samtidig åbner det op for at tænke i farvens mange nuancer tilsat masser af brag, siger fyrværkerimesteren.

Fyrværkeren Gunnar B. Knudsen er 49 år og kommer fra Holstebro. Han har tidligere vundet guldmedalje i en fyrværkerifestival i St. Brevin i Frankrig. Blandt de mange opgaver Gunnar har løftet kan nævnes
festfyrværkeriet til HKH Prins Henrik af Danmarks 70 og 75 års fødselsdag på Fredensborg.

Program for Tivoli Fyrværkerifestival 2012
26.12.12 Farven rød
27.12.12 Farven gul

28.12.12 Farven grøn
29.12.12 Farven blå
30.12.12 Stort Nytårsfyrværkeri i verdensklasse

Fakta:

Fyrværkeri har en lang tradition i Tivoli. Havens grundlægger, Georg Carstensen, arrangerede forestillinger med "bengalske flammer" som trækplaster før Tivolis første sæson i 1843.

Dengang lå der en fyrværkerifabrik ved Stadsgraven lige bag Divan 2. Selve afbrændingen af fyrværkeriet foregik på en estrade lige uden for Haven. Grunden til det arrangement var, at man ikke kunne transportere fyrværkeri over store afstande, men man kunne på den anden side heller ikke skyde det af midt imellem folk; kemikalierne var ikke sikre nok.

Fyrværkerierne fandt sted på særlige festaftener, hvor der også var såkaldt brillant illumination. Det indebar, at der blev tændt lys på bygninger og i træer og bede. Dette var ingen enkel sag, for der var tale om glas fyldt med olie med en lille flydevæge i monteret i forskellige holdere.

Hver eneste lampe skulle altså tændes manuelt. En aften med festbelysning sluttede med fyrværkeri. Tivolis første, faste fyrværker var Gaëtano Amici, som Carstensen havde inviteret fra Italien. Det er ham, der har givet navn til Amicisvej på Frederiksberg.

Dagens Gossip