Tjek, om din dressing er gæret: Thousand Island-dressing kaldes tilbage

Fødevarestyrelsen kalder et parti Thousand Island-dressing af mærket First Price tilbage på grund af gæring.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Endnu en listeria-alarm: Al røget hellefisk fra vestjysk fiskefirma skal ud

Det drejer sig om First Price Thousand Island Dressing 0,5 % 400 ml. Produktet er mindstholdbart til henholdsvis 1. juli 2015 og 2. juli 2015, og har stregkoden 7311041074954.

Produktet er solgt over hele landet i SuperBest, EUROSPAR, SPAR, Min Købmand, KIWI ABC Lavpris, Nærkøb, Letkøb samt købmænd og kiosker udenfor kæde.

Den gærede dressing har en ændret konsistens og smag, hvilket gør, at den ikke er egnet til at blive spist.

Fødevarestyrelsen råder dig derfor til at kassere dressingen eller levere den tilbage, hvor den er købt.

Dagens Gossip