Tjekkiet viser value for money på skiferien

Gode skioplevelser plejer at hænge sammen med en stor regning, men det er ikke nødvendigvis tilfældet - der sker nemlig ting og sager i Tjekkiet disse år. Skiresorterne renoverer på livet løs, og Klinovec Ski Resort ved den tyske grænse er i rivende udvikling.

Når alt er klar til at blive taget i brug, vil der være blevet investeret mere end 600 millioner i resortet, men allerede nu kan man få del i alle aktiviteterne uden at skulle tømme sin bankkonto.

På ski i både Tyskland og Tjekkiet

En af de vigtigste nyheder fra Klinovec Ski Resort dette år, er samarbejdet med det tyske område Fichtelberg, der bringer mere end 27 kilometer forskellige skiløjper til resortets repertoire. Samarbejdet betyder også, at man nu ikke blot har mulighed for at tage en tur ned ad den Tjekkiske side af bjergene, men også den tyske.

Freestyle for alle pengene

Har man taget sin indre vovehals med på ski, så er der hos stort set alle tjekkiske ski-resorter en snow park, hvor man kan få lov at udfolde sig selv og sparke adrenalinen i vejret. Og Klinovec er ingen undtagelse. Resortet har fx den bedste half-pipe i hele Tjekkiet, der tiltrækker snowboardere fra nær og fjern, og som er vant til at huse internationale konkurrencer.

Slap af med spa

Trænger man efter en lang dag med skilifter og kolde hænder til at genvinde følelsen i fingerspidserne, så ligger byen Jachymov, der gemmer på hele tre spa-resorter, kun 20 minutter væk.

Resorterne tilbyder alle flere forskellige former for behandling, hvor man for eksempel kan få æltet sine ømme muskler igennem efter en lang dag på ski.

Ud over klassiske spa-behandlinger som massage og sauna har hvert resort sine egne unikke ’radon treatments’, der har en positiv effekt på bevægelsessystemet, og som efterlader selv de mest hårdhudede med en blød overflade.

Køreafstand til Prag

De gode skiforhold og lave priser er dog ikke den eneste grund til at besøge Klinovec. Har man efter et par dage i sneen brug for at få et kulturelt indspark, så er løsningen lige for. Kun to timers kørsel fra Klinovec Ski Resort ligger ’Den Gyldne Stad’ – Prag.

Her kan man få stillet sin sult efter shopping og storbyliv, inden turen går tilbage til Danmark.

Dagens Gossip

Dagens TV