Tjekkiet ydmyger Ruslands værter ved VM i ishockey

Det gik slet ikke efter planen, da Ruslands mandlige ishockeylandshold fredag aften åbnede VM-turneringen på hjemmebane.

I gruppe A, som også tæller Danmark, tabte russerne 0-3 i Moskva til Tjekkiet, der således fik ram på den mangeårige rival.

Tomas Kundratek bragte Tjekkiet foran 1-0, da der resterede lidt over fem minutter af første periode.

Roman Cervenka fordoblede føringen knap et minut inde i anden periode, da han stod klar til en ripost og skovlede pucken i mål.

Russerne kunne ikke skyde hul på den stærkt spillende Dominik Furch i Tjekkiets mål, heller ikke da hjemmeholdet kortvarigt var to spillere i overtal i tredje periode.

I stedet scorede Michal Birner til 3-0 halvandet minut før tid, da Rusland spillede uden målmand i forsøget på at score.

Med sejren topper Tjekkiet gruppe A med tre point for en kamp.

Sverige har to point efter 2-1-sejren over Letland, der fik et point, fordi kampen gik i forlængelse. Rusland er sidst uden point.

Lørdag spiller Danmark mod Norge i samme gruppe.

I gruppe B vandt Finland en ventet sejr på 6-2 over Hviderusland.

Tidligere fredag vandt de regerende verdensmestre, Canada, 5-1 over USA i samme gruppe.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip