Tjener efterlod denne besked på kvittering til kræftpatient

For Rick og Anette Lewallen er det at gå ud og spise blevet en luksus, de sjældent har råd til længere. 

Årsagen er, at Rick kæmper med kræft i hjernen, og regningerne til hospitalet er blevet så mange, at der ikke er mange penge tilovers. 

Men torsdag gav de sig selv en tur på restaurant, og det blev en oplevelse, de sjældent glemmer, skriver nj.com.

Parret bestilte en salat og et pizza-slice, men da regningen kom ned til bordet, var der ikke noget beløb, der skulle betales. 

I stedet var der en håndskrevet besked fra tjeneren, der kender parrets søn. 

- Fordi du kæmper den hårdeste kamp, er denne her på mig, stod der på kvitteringen, hvilket fik Rick Lewallen til at bryde grædende sammen. 

- Det var en stemme på humanismen. Jeg er først nu ved at være færdig med at græde, siger Rick Lewallen fredag, hvor han blev spurgt ind til episoden, efter han havde delt den på Facebook.

Rick Lewallen har kæmpet med kræft siden april, og oplevelsen på restauranten har givet ham fornyede kræfter, siger hans kone, der er meget taknemmelig overfor tjeneren.

- Verden er et bedre sted på grund af mennesker som dig. Vi er overvældede af venligheden, skrev Anette Lewallen.  

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip