Tjener fuppede verden med falsk diskrimination: Nu er hun fyret

Skrevet af Lotte Sørensen

09/12/2013

Dagens topnyheder

- Undskyld, men jeg kan ikke give dig drikkepenge, da jeg ikke er enig med din livsstil og den måde, som du lever dit liv på!

Sådan lød beskeden på en kvittering til tjeneren Dayna Morales på en amerikansk restaurant. Dayna Morales er lesbisk, og det var kunden tilsyneladende i mod. Hun lagde et billede af kvitteringen på nettet, og snart gik historien verden rundt.

Læs også: Sur kunde: Du får ingen drikkepenge - jeg bryder mig ikke om dit liv!

Men nu viser det sig, at Dayna Morales selv har skrevet den diskriminerende besked. Det skriver news.com.au.

I tiden efter hun offentliggjorde billedet af kvitteringen, begyndte folk ellers at donere drikkepenge til hende i sympati. Pengene blev doneret til en organisation for krigsveteraner, sagde Morales, men organisationen modtog aldrig pengene. Flere donorer melder dog nu om, at de i al stilhed har fået deres penge igen. Samtidig er Dayna Morales blevet fyret fra sit job.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Løgnen blev opdaget, da kunden stod frem og viste en tilsvarende kvittering - her kunne man dog se, at der var givet ca. 20 procent i drikkepenge.

Se den omtalte bon og billeder af Dayna herunder.