Tjener kan ikke holde følelserne tilbage, da han ser en håndskrevet besked på en kundes kvittering

En omkommet soldat modtog en rørende gestus fra en restuarant i Washington forleden.

Ifølge tjeneren Brian Avey fra restauranten Buffalo Wild Wings kom en kvinde ind for at spise frokost og bestilte to øl, skriver opposingviews.com.

- Jeg fortalte hende, at hun kun kunne bestille en enkelt øl til sig selv, skriver Avey i et opslag på Facebook, som tusinder siden har læst.

- Hun sagde, at den ene var til hendes bror, som var død i Irak.

Kvinden tilføjede, at hun ikke selv ville drikke den, men at hun bare ville mindes sin bror.

- Den stod bare på bordet ved en tom stol under hele hendes frokost, fortæller Brian Avey.

- Da jeg kom med regningen, fortalte jeg hende, at restauranten ville betale for øllen til hendes bror. 

Kvinden blev så rørt, at hun skrev en besked til Brian Avey på kvitteringen:

- Tak. En venlig handling rækker langt. Det betyder meget for mig. Hav en fantastisk dag.

Da kvinden var gået, kunne Avey ikke få sig selv til at hælde øllen ud. Hans chef var enig.

De besluttede at lade den åbne øl blive i restauranten til ære for den faldne soldat.

- Bare sørg for, at vi kommer en ny lime i hver dag, sagde chefen til Brian Avey.

Brian Aveys opslag er siden gået viralt på Facebook, hvor det har fået tusindvis af likes og delinger.

Det havde kvinden næppe regnet med, da hun bestilte en tår Corona til sin bror.

Følg Dagens Helte for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip