Tjener om at blande ny og gammel vin sammen: "Det gør alle da"

Et besøg på en nyåbnet restaurant i sidste weekend fik journalisten Michael Jeppesen til tasterne.

Da han havde sat sig ved bordet, ser han, at tjeneren bag baren er i færd med at hælde to flasker vin sammen og smide den tomme flaske ud.

- Vi tænker at han nok skal bruge det til en drink, eller hvad ved vi om den slags. Minuttet efter kommer vores tjener hen med vinkortet. Vi spørger, hvad hun kan anbefale, hun siger, at det er op til vores smag, vi tager en flaske vin, vi kan lide, der går noget tid, hun henter den i et skab. Flasken er åben, kan vi se. Så vi beder hende om at komme med en ny flaske og åbne den på bordet.

Læs også: Kunde betalte med falsk check på pizzaria for 13 år siden: Nu har pizzaejeren fået en overraskelse

"Det gør alle da"
Tjeneren spørger derefter, hvorfor Michael Jeppesen og hans selskab vil have en ny flaske.


- Vi siger det, som det er. Vi gider ikke have en flaske, der måske er et sammenhæld af andres vin.
 Hun spørger, hvorfor vi ikke vil det.
 Vi siger, at vi da selvfølgelig ikke vil drikke vin, der har været på andres bord.
 Hun kan slet ikke forstå det. Og så siger hun ordene, jeg aldrig har hørt før, selvom jeg på ingen måde tvivler på, at de er sande:
 ”Selvfølgelig hælder vi vin sammen. Det gør alle da”, skriver han på sin Facebookvæg.


Trodsigt åbner tjeneren en ny flaske på bordet og serverer den med ordene:

- Det var da synd, det skulle blive en dårlig aften for os alle sammen.


Læs også: Chokeret madanmelder: Noma serverer sprækkende reje med levende myrer

Michael Jeppesen forsikrer læserne om, at han havde en fin aften, men undrer sig dog over knebet.

- Vi lagde efterfølgende mærke til, at stedet konsekvent ikke åbner flaskerne på bordet. Er det ellers ikke kutyme, eller er det bare mig der er gammeldags?, spørger han.

Se hele hans opslag i billeden nedenfor.

Hvad mener du? Er det i orden at spare på vinen ved at mikse den, eller er det dårlig betjening?

Dagens Gossip