Tør du se hvem du deler sofa med?

Skrevet af MakeSense.dk

04/03/2016
Foråret står for døren, og det betyder forårsrengøring. Men er du grundig nok i din rengøring? Og har du styr på, hvor hjemmets utøj kan gemme sig? Støvmider og lopper elsker at boltre sig i vores møbler, og har du kæledyr som hund eller kat, kan særligt lopper være et problem. Har du først fået lopper i din bolig, er de svære at komme af med. ”Lopperne sidder nemlig ikke kun på dyret. 95 % af problemet ligger i omgivelserne, altså din bolig”, forklarer dyrlæge Ditte Busse Rasmussen, ejer af den mobile klinik DitteDyrlæge.dk. Din firbenede ven kan blive smittet med lopper, når den møder andre dyr, eller når den færdes, hvor andre dyr har været. Og herfra går det stærkt, fortæller Ditte Rasmussen: ”En loppe lægger ca. 25-30 æg om dagen. De drysser af hunden og falder ned mellem gulvsprækker, sofapuder, i tæpper osv. Og sådan kan fem lopper på hunden på tre uger blive til 6.000 lopper i din bolig”. Heldigvis er der råd at hente. Med grundig kombineret behandling af både dyret selv og dets omgivelser kan du igen få sofaen, og resten af dit hjem, for dig selv. Her er tre af de vigtigste råd til behandling af lopper: - Sørg for at behandle dyret med pipetter i nakken, receptpligtige piller eller loppehalsbånd. Og husk genbehandling! - Støvsug hele hjemmet grundigt hver dag i en måned. Det er vigtigt, at du husker sofaer, paneler, gulvsprækker, hjørner, tæpper og området omkring jeres kæledyrs yndlingsplads. - Skift støvsugerpose hver gang, du har støvsuget – ellers vil lopperne blot formere sig inde i støvsugeren og springe ud i hjemmet igen.

Mest læste i dag

Foråret står for døren, og det betyder forårsrengøring. Men er du grundig nok i din rengøring? Og har du styr på, hvor hjemmets utøj kan gemme sig? Støvmider og lopper elsker at boltre sig i vores møbler, og har du kæledyr som hund eller kat, kan særligt lopper være et problem.

Har du først fået lopper i din bolig, er de svære at komme af med. ”Lopperne sidder nemlig ikke kun på dyret. 95 % af problemet ligger i omgivelserne, altså din bolig”, forklarer dyrlæge Ditte Busse Rasmussen, ejer af den mobile klinik DitteDyrlæge.dk.

Din firbenede ven kan blive smittet med lopper, når den møder andre dyr, eller når den færdes, hvor andre dyr har været. Og herfra går det stærkt, fortæller Ditte Rasmussen: ”En loppe lægger ca. 25-30 æg om dagen. De drysser af hunden og falder ned mellem gulvsprækker, sofapuder, i tæpper osv. Og sådan kan fem lopper på hunden på tre uger blive til 6.000 lopper i din bolig”.

Heldigvis er der råd at hente. Med grundig kombineret behandling af både dyret selv og dets omgivelser kan du igen få sofaen, og resten af dit hjem, for dig selv.

Her er tre af de vigtigste råd til behandling af lopper:

- Sørg for at behandle dyret med pipetter i nakken, receptpligtige piller eller loppehalsbånd. Og husk genbehandling!

- Støvsug hele hjemmet grundigt hver dag i en måned. Det er vigtigt, at du husker sofaer, paneler, gulvsprækker, hjørner, tæpper og området omkring jeres kæledyrs yndlingsplads.

- Skift støvsugerpose hver gang, du har støvsuget – ellers vil lopperne blot formere sig inde i støvsugeren og springe ud i hjemmet igen.