Tog forsinket i Nordjylland

Problemer med et sporskifte giver fredag morgen forsinkelser i den nordjyske togtrafik.

Det drejer sig om sporskiftet på Kvissel Station, som er ude af drift. Og da strækningen kun har et enkelt spor, kan togene ikke passere hinanden på stationen. Det betyder, at enkelte tog mellem Aalborg og Frederikshavn vil blive aflyst, mens andre forsinkes.

Det vides endnu ikke, hvornår fejlen vil blive rettet og togene begynder at køre normalt igen.

DSB oplyser, at personale er på vej til stationen for at reparere det defekte sporskifte.

Dagens Gossip