Tog kørt af sporet i Horsens - passagerer evakueret

Der er sat togbusser ind mellem Vejle og Skanderborg, fordi et tog er kørt af sporet, og spærrer for den øvrige togtrafik mellem Vejle og Skanderborg.

Det oplyser DSB på deres hjemmeside.

Ingen mennesker er ifølge DSB kommet til skade ved afsporingen, men toget kan ikke køre videre.

Overfor EB.dk bekræfter DSB, at et IC3-tog er afsporet i Horsens, på en strækning, hvor der lige for tiden er sporarbejde. Toget har af den grund kørt med lav fart, og derfor er det lokomotivet, ikke passagervognene, som er kørt af sporet.

DSB lister disse muligheder, hvis du er ramt af den stillestående togtrafik i Sydøstjylland:

Hvis du skal fra Aarhus mod Fredericia:
- Arrivas Regionaltog mod Skanderborg
- Togbus mod Horsens/Hedensted/Vejle
- I Vejle kan du skifte til et pendultog mod Fredericia
- I Fredericia kører InterCity- og InterCityLyntogene mod Fyn og Sjælland

Fra Fredericia mod Aarhus:
- Fra Fredericia skifter du til et pendultog, som som kører dig til Vejle
- I Vejle skal du skifte til en Togbus mod Hedensted/Horsens/Skanderborg
- I Skanderborg kan du skifte til et af Arrivas regionaltog mod Aarhus
- Fra Aarhus kører InterCity- og InterCityLyntog mod Aalborg og Frederikshavn

Dagens Gossip