Togene stod stille: En person død efter påkørsel

Skrevet af admin

19/02/2014

Dagens topnyheder

Togene kører igen planmæssigt mellem Vejle og Horsens. Kort før midnat og et par timer frem holdt togene stille på strækningen, efter at en person var blevet ramt af et tog nord for Hedensted.

- Trafikken kom i gang igen ved 01.30-tiden, siger Frits Lund, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi.

Personen, der blev påkørt, er død. Politiet har endnu ikke identificeret vedkommende, fortæller vagtchefen.

DSB indsatte busser til passagererne på de toge, der stod stille.

/ritzau/