Tom Dumoulin kørte kun ti kilometer af OL-landevejsløb

Skrevet af admin

06/08/2016

Dagens topnyheder

Hollandske Tom Dumoulin, som brækkede sit håndled under dette års Tour de France, kørte kun cirka 10 kilometer af de 237,5 kilometer under OL i landevejscykling.

På Twitter skriver Dumoulins arbejdsgiver, cykelholdet Team Giant-Alpecin, at han trak sig på grund af enkeltstarten på onsdag.

- Tom Dumoulin har forladt løbet for ikke at løbe nogen risiko op til enkeltstarten på onsdag, skriver holdet.

25-årige Dumoulin anses for at være en stærk kandidat til at vinde en guldmedalje i enkeltstart. Det samme gør vinderen af dette års Tour de France, Chris Froome, fra Storbritannien.

/ritzau/