Tom Hanks nomineret til en Tony

Skrevet af Aller

01/05/2013
Tom Hanks har nu chancen for at sikre sig to af USAs fornemste teaterpriser. Han blev i går nomineret til en Tony for sin hovedrolle i Nora Ephrons sidste skuespil »Lucky Guy« og mandag udløste »Forrest Gump«-stjernens debut på Broadways skrå brædder en nominering forud for årets Drama Desk Awards. Ved Tony-uddelingen i juni kommer Hanks op mod en række erfarne teaterskuespillere. De øvrige nominerede i kategorien for bedste mandlige hovedrolle er Nathan Lane, Tracy Letts, Tom Sturridge og den tidligere »Frasier«-stjerne David Hyde Pierce. Hos kvinderne står dysten mellem Cicely Tyson, Amy Morton, Kristine Nielsen, Holland Taylor og den fordums »Roseanne«-skuespillerinde Laurie Metcalf. Der vanker også vinderchancer til Cyndi Lauper. Rockstjernens musical »Kinky Boots« er nomineret til hele 13 Tony-statuetter og Lauper kan næsten ikke få armene ned: »Du store himmel!! Vi er nomineret!! Jeg græder og springer rundt. Det er helt utroligt og jeg er så stolt over at være en del af dette«, jubler den 59-årige sangerinde og sangskriver på Twitter. En hel stribe Hollywood-kendisser har gæstespillet på Broadway i år og flere af Hanks’ filmkolleger er nomineret. Det gælder blandt andre Alec Baldwin, Scarlett Johansson, Al Pacino, Bette Midler og Sigourney Weaver. Uden for konkurrencen modtager forfatteren, dramatikeren og AIDS-aktivisten Larry Kramer den såkaldte Isabelle Stevenson Award. Den humanitære hæderspris, der uddeles for fjerde gang, er tidligere gået til David Hyde Pierce, Eve Ensler og Bernadette Peters. Årets Tony-vindere bliver fejret ved en TV-transmitteret fest i New York den 9. juni.

Dagens topnyheder