Tony Martin verdensmester efter supertid af Quaade

Der er Tony Martin og så de andre, når det gælder enkeltstart-disciplinen. Det viste den tyske specialist onsdag eftermiddag, da verdensmesterskabet i enkeltstart blev kørt i italienske Firenze.

Den velsmurte tyske maskine buldrede af sted gennem gaderne i et uimodståeligt tempo og kørte over målstregen i tiden 1:05:36.65

Nærmeste konkurrenter var den tidligere Tour de France-vinder Bradley Wiggins og det schweiziske kraftværk Fabian Cancellara, der tog sig af henholdsvis sølv- og bronzemedaljerne. Briten kom ind i tiden 1:06:22.74, mens Cancellara tordnede i mål i tiden 1:06:24.99. Dermed blev podieplaceringerne nøjagtig de samme som ved VM i København for to år siden.

Overfor tempokongerne Tony Martin, Fabian Cancellara og Bradley Wiggins har Rasmus Quaade ikke en chance, men onsdagens VM-enkeltstart viste, at danskeren er på niveauet lige under.

Den unge rytter kom i mål i bedste tid, inden kun de bedste ryttere manglede at komme i mål. Tiden var en time, otte minutter og 12 sekunder, hvilket i sidste ende rakte til en imponerende sjetteplads.

Rasmus Quaade punkterede endda ude på ruten, hvor han alligevel lykkedes med at hente Alex Dowsett, som kørte lige foran Quaade.

Alex Rasmussen kørte en skuffende enkeltstart og kom ind i 43. bedste tid.

 

Dagens Gossip