Tony Pulis får managerjob i West Bromwich Albion

Skrevet af admin

01/01/2015

Mest læste i dag

Mandag fyrede Premier League-klubben West Bromwich Albion manager Alan Irvine, og på den første dag i 2015 annoncerede holdet fra Birmingham, at rutinerede Tony Pulis er afløseren.

56-årige Pulis har tidligere været manager i Premier League for Stoke og Crystal Palace. Han får en kontrakt på to et halvt år i West Bromwich Albion, meddeler klubben.

West Bromwich Albion flirter med nedrykningsstregen, som inden torsdagens kampe kun er ét point væk.

Det er noget af en kapacitet, klubben har fået. Pulis blev i sidste sæson kåret til årets manager i Premier League, fordi han sørgede for, at Crystal Palace overraskende forblev i Englands bedste fodboldrække.

Lige inden begyndelsen af denne sæson sagde Pulis op i Crystal Palace efter en kontrovers med klubledelsen.

/ritzau/