Top 10 cute-faktor: Disse skønne babyer klikkede vi på i år

På Dagens.dk er det ikke sjældent, at vi skriver om de evigt nuttede små mennesker, som internettet er fyldt med.

Faktisk har vi en hel Facebook-side, Dagens Mødre, der, som navnet antyder, henvender sig særligt til de af jer, kære læsere, som især falder i svime over bebsernes forunderlige nuttethed (præcis som vi selv gør her på redaktionen)

Derfor har vi nu været en tur i net-arkivet og genfundet de ti utroligt herlige babyer, som I klikkede allermest på i 2014.

Her er den:

1. Baby-vækkeuret
Hvis det stod til Esther Andersons lille datter, skulle mor aldrig nogensinde have lov til at sove.
Esther har filmet sit lille “baby-vækkeur”, for at finde ud af, om der ikke også er andre, som har prøvet det samme.
Læs hele historien her.
 

2. Den norske Elvis
Lille Ulrik fra Arendal i Norge blev født med verdens sejeste frits. Han var fire dage gammel, da hans billede gik viralt, og han blev en skandinavisk internetsensation.
Læs hele historien her.

3. Smukke Sophia lever videre i billeder
Historien om lille Sophia er ikke sjov, men til gengæld er den både smuk og tankevækkende.
Nathal Steffel og hans kone mistede deres lille datter, Sophia, i år, da hun var blot seks uger gammel. De havde kun billeder af deres smukke datter, hvor hun var klistret til med slanger, rør og sonder, så faren bad internettet om hjælp.
Læs hele historien her.
 

4. Tvillinger, sengetid og en utroligt tålmodig mor
En mor havde længe kæmpet med at få sine to tvillingesønner til at at sove. Derfor prøvede hun at filme de to små barylers ekstremt aktive aftenrutine.
Læs hele historien her.
 

5. Lillebror må aldrig blive stor!
Hovedpersonen i denne video er ikke længere en lille baby, men det er hendes bror til gengæld, og sådan vil den grædefærdige 5-årige Sadie helst have, at det skal fortsætte til evig tid.
Læs hele historien her.

6. Nyfødt nægter at give slip på mor
Denne video viser et nyfødt barn, som er blevet født ved kejsersnit. Da hun bliver lagt op til sin mors hoved, giver hun det (altså hovedet) et fast kram. Så fast, at lægerne slet ikke kan få hende til at give slip igen.
Læs hele historien her.

6. Far optager dyb samtale mellem to tvillinger
Merle og Stijn er for små til at snakke, men hinanden kan de sagtens forstå.
Den stolte far fangede sine små babyers samtale på video.
Læs hele historien her.

7. Krammet, der ændrede alt
Den ene af to helt nyfødte tvillinger var ved at dø, da de blev født hele 12 uger for tidligt.
Men et kram fra søsteren reddede hendes liv.
Læs hele historien her.

8. Sådan kender man forskel på enæggede trillinger
Forældrene til tre fantastisk søde og helt ens piger afslørede i år den simple løsning på, hvordan man bliver ved med at kunne kende forskellen på sit enæggede afkom.
Læs hele historien her.

9. Lille dreng møder tvillinger for første gang - forvirringen er total
Lille Landon troede efterhånden, han havde set alt. Men pludselig var han omringet af babyer, som lignede hinanden på en prik. Dén havde han ikke set komme.
Læs hele historien her.

10. Ufødt nisse fra Hobro
En jordemoder og et kommende forældrepar fra Hobro var flade af grin, da de så billedet af dette ufødte barn.
Læs hele historien her.

Dagens Gossip

Dagens TV