Top 10: Danmarks billigste veje

Er du på spanden og skal have et hus for så få penge som muligt, er du måske villig til at flytte derhen, hvor de billige boliger er. Det er de eksempelvis på Spodsbjergvej i Rudkøbing, hvor husene gennemsnitligt blev solgt for 363.000 kroner. Det gør Spodsbjergvej til Danmarks billigste.

Bliv ven med Dagens Bolig på Facebook - Klik her

Maribovej i Nakskov puster dog den langelandske Spodsbjergvej i nakken. Her blev husene solgt for gennemsnitligt 379.000 kroner. For hver vej man kommer ned på listen, stiger priserne med cirka 50.000 kroner, men på alle vejene på top 10 holder priserne sig under 800.000 kroner i gennemsnit for en villa.

- Det er ikke usædvanligt at finde et hus til under en million – de er over alt i landet. Men de ligge ofte blandt huse i forskellige stand og prisklasser, hvor nogle er noget dyrere. Så det er mere udsædvanligt at finde hele veje, hvor husene sælges billigt. Vejene på listen her er det nærmeste, vi kommer en prisgaranti på boligmarkedet, siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

De billige boligers geografi

Vil du bo på en af landets mest prisbevidste veje, har du valget mellem Suldrup i nord til Rudkøbing og Nakskov i syd. Sydsjælland og de fynske øer er overrepræsenterede på listen. Faktisk er det kun Suldrup og Sønder Omme, der geografisk placerer sig andetsteds.

Læs også: Boligkøbere går efter beliggenhed og pris

Det, der gør disse veje billigere end gennemsnittet, er både, at de ligger i områder, hvor boligpriserne generelt er lave. Samtidig er flere af vejene på listen større veje, der er et naturligt bindeled mellem to områder. Det betyder, at der formodentlig er en del trafik. Når prisniveauet er lavt på en hel vej, skyldes det ofte ydre omstændigheder som netop trafik.

- Hvor godt et hus end er istandsat, og hvor lækkert det end er, er det svært at trække helt prisen op, hvis det ligger ud til en trafikeret vej. Mange ønsker lidt mere fred og ro, og det trækker til gengæld priserne op i eksempelvis klassiske villakvarterer. Men er man indstillet på at leve med trafikken, kan man ofte få meget hus for pengene på de større veje, siger Birgit Daetz.

Top 10: Danmarks billigste veje

1. Spodsbjergvej, 5900 Rudkøbing (362.778 kr.)
2. Maribovej, 4900 Nakskov (379.286 kr.)
3. Grindstedvej, 7260 Sønder Omme (411.667 kr.)
4. Parkvej, 7260 Sakskøbing (448.833 kr.)
5. Nørregade, 5610 Assens (486.667 kr.)
6. Gaabensevej, 4800 Nykøbing F (545.333 kr.)
7. Hjedsbækvej, 9641 Suldrup (596.111 kr.)
8. Svendborgvej, 5600 Faaborg (666.667 kr.)
9. Assensvej, 5771 Stenstrup (680.000 kr.)
10. Mønvej, 4720 Præstø (766.667 kr.)

Dagens Gossip