Top-doper ramt af hjerteanfald

Han blevet lagt i coma på det lokale hospital i den nordfranske by Arras. Det var ifølge AFP meningen, at Gaumont skulle have vidnet i en fransk senatshøring om doping.

Den 40-årige franskmand  Philippe Gaumont vandt semi-klassikeren Gent-Wevelgem i 1997. Fem år forinden var han en del af det franske hold, der vandt OL-bronze i holdforfølgelsesløb i Barcelona.

I 1996 og igen i 1998 testede han positiv for det muskelopbyggende stof nandrolon, og i 1999 blev han taget for amfetamin.

Han tilstod i 2004 et særdeles omfattende brug af doping, hvor han også rettede pilen mod sine holdkammerater på Cofidis, der på det tidspunkt bl.a. omfattede David Millar, som siden også blev afsløret.

Gaumont indrømmede både at have brugt epo, væksthormon, den såkaldte 'pot belge', en doping-cocktail beståede af kokain, heroin, amfetamin og kaffein. Han skrev siden en bog med den sigende titel 'Dopingens fange'. Han mente dengang, at omkring 95 procent af rytterne i det professionelle felt brugte doping for fremme deres præstationer.

Gaumont stoppede karrieren samme år og brugte en del af sine indtjente penge fra cykelkarrieren til at åbne en bar.

Dagens Gossip