Top og bund bliver tabt i folkeskolen

I »Københavnerbarometeret«, som er en undersøgelse, Københavns Kommune har foretaget om tilstanden i de københavnske folkeskoler i begyndelsen af 2013, svarer en ud af fem folkeskoleelever, at de keder sig i undervisningen. Ligeledes svarer en ud af fem, at de har svært ved at følge med. Det skriver Berlingske.

»Det er jo udtryk for, at undervisningen som den er i dag, ikke er differentieret nok,« siger centerleder for Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Niels Egelund.

»Undervisningsdifferentiering er et ord, man bruger meget, men i praksis er der stadig en del tvivl om, hvordan man gør. Problemet er jo at gøre det i praksis, når du sidder med de her mange forskellige børn i klassen.«

Netop undervisningsdifferentiering kommer i fokus de næste tre dage, når 3.000 københavnske lærere, skoleledere og pædagoger skal tilbage på skolebænken for at blive efteruddannet i undervisningsdifferentiering i folkeskolen. For andet år i træk har børne- og ungeborgmester Anne Vang (S) taget initiativ til at klæde de københavnske skolelærere bedre på til at håndtere alle elever i klassen uanset deres niveau.

»Undervisningsdifferentiering er den største udfordring, vi har i folkeskolen. Det vi gør med Sommeruniversitetet og det vigtigste, man kan gøre med de ansatte i folkeskolen, er at arbejde med lærernes kompetencer. Folkeskolen er kun så god som de mennesker, der arbejder i den, og derfor giver det rigtig god mening at efteruddanne vores lærere,« siger hun.

Førnævnte Niels Egelund skal stå for undervisningen af lærerne og skolelederne. Han mener, at vejen frem er at dele eleverne op internt i klassen eller på tværs af parallelklasserne, så de dygtigste elever arbejder sammen, og de fagligt svageste arbejder sammen. Det er også det budskab, han vil forsøge at formidle til lærerne og skolelederne.

»Skolelederne siger, at de gør det, men når jeg har observeret klasser, har det været lidt. Ofte er alle samlet omkring det samme. Det gælder om at få skabt en ramme, hvor alle beskæftiger sig med det samme, men nogle har det på et væsentligt højere niveau end andre.«

Hos Danmarks Lærerforening, som repræsenterer de lærere, der skal undervises i differentieret undervisning på Sommeruniversitetet, ser man de tre dages efteruddannelse som et godt initiativ, men det er langtfra nok til at løse udfordringen, mener næstformand Dorte Lange, som forestiller sig, at billedet fra undersøgelsen i København også gælder på landsplan.

»Det kan godt være, at det kan give lidt inspiration, men når vi snakker inklusion i folkeskolen, er det her slet ikke nok, særligt når det handler om at modtage elever, som er vant til at blive undervist af specialuddannede lærere, der har specielt kendskab til de vanskeligheder og forudsætninger, de har,« siger hun. Hun mener, at det også er op til skolelederne at få mere fokus på, hvordan lærerne arbejder med forberedelse og efterbehandling i hverdagen.

»Det kræver meget af lærerne at lave differentieret undervisning, men det kan lade sig gøre at give alle en god undervisning. Vi anbefaler stadig, at man går efter det frem for at dele eleverne op, fordi alle børn lærer mere, hvis de går sammen med forskellige forudsætninger. Men det kræver meget forarbejde og efterbehandling, fordi læreren hele tiden skal have fingeren på pulsen. Skolelederne skal have fokus på, hvordan man arbejder med forberedelse og efterbehandling, selv om de ikke har mange midler at klare det med,« siger Dorte Lange.

Skoleledernes formand, Anders Balle, er enig i, at en stor del af ansvaret for at forbedre undervisningen i folkeskolen, ligger hos skolelederne. Derfor forventer han også, at hans medlemmer sætter fokus på den differentierede undervisning i det nye skoleår.

»Det er jo et af formålene med folkeskolereformen, at vi skal styrke lærernes samarbejde, og det er ledernes opgave at fremme det samarbejde og lave en kultur på skolen, hvor lærerne i højere grad udfordrer hinanden til at lave en mere differentieret undervisning. Det er en kæmpe opgave, som vi er meget opmærksomme på,« siger han.

Blandt andet ønsker han, at lederne i samarbejde med lærerne tilrettelægger skoledagen mere fleksibelt. Det gælder om at undgå situationer, hvor én lærer skal undervise 28 elever med forskelligt fagligt niveau. Det betyder blandt andet et tættere samarbejde mellem lærerne, som han også gerne ser er på skolen hele dagen.

Selv om undervisningskvaliteten står og falder med lærernes kvalitet, har skolelederne også brug for at udvikle sig.

»Vi er også klar til at udvikle os, og vi går tæt ind i at samarbejde med ministeriet og Kommunernes Landsforening om at lave kompetenceudvikling for skolelederne. Vi skal meget tættere på den enkelte lærer og kvaliteten af deres undervisning. Den store ledelsesudfordring er at lave mere fleksibel undervisning, end den vi kender. Vi har øvet os i nogle år, men der er lang vej endnu,« siger han.

Dagens Gossip

Dagens TV