Topchef for Facebook-spilgigant erstatter sig selv

For spilproducenten Zynga, der oprindeligt blevet kendt for blandt andre Farmville og Words With Friends samt en lang række andre sociale spil udviklet til at spille på Facebook, har været igennem en vanskelig tid siden børsnoteringen i 2011.

Nu vælger stifter og topchef for selskabet Mark Pincus at erstatte sig selv. Han har hentet en ny administrerende direktør hos Microsoft i form af Don Mattrick, der kommer fra en position som chef for Microsofts Xbox division. 

Fortsætter i Zynga

Næste uge overtager direktørstolen hos Zynga efter selskabets oprindelige stifter. Mark Pincus fortsætter i Zynga som formand for bestyrelsen og direktør for produktudviklingen.

Både han og Don Mattrick kommer til at rapportere direkte til bestyrelsen - og vil etablere en nyt forretningsudvalg, der skal hjælpe med at håndtere den operationelle del af forretningen, skriver Wall Street Journal.

»Jeg har altid sagt til Bing Gordon (investor, red) og vores bestyrelsen, at kunne jeg finde en, der kunne gøre et bedre arbejde som administrerende direktør, ville jeg gøre alt, hvad jeg kunne, for at rekruttere den person,« oplyser Mark Pincus i en pressemeddelelse fra Zynga.

Heri beskriver Mark Pincus den nye administrerende direktør Don Mattrick som en innovatør i underholdnings- og spilindustrien, der har været med til at skalere teams og forretninger over de seneste 30 år.

Fald i salget og fyringer

Zynga rapporterede i april et fald i salget på 18 procent for første kvartal, hvorefter selskabet ifølge Wall Street Journal hurtigt begyndte en omstrukturering.

I juni annoncerede Zynga så planen om at skulle afskedige 18 procent af medarbejderne - svarende til 520 medarbejdere. Det lød i den forbindelse fra selskabet, at der blev kæmpet med at opbygge mobilforretningen, ligesom Zynga også oplevede et fald i selskabets desktopspil.

Med nedskæringerne ville Zynga opnå besparelser på omkring 70 til 80 millioner dollar - eller cirka 400 til 460 millioner kroner om året.

Dagens Gossip