Topløs Cassandra solede sig i egen stue - så sendte naboen et brev

Cassandra Zellhann lå torsdag og solede sig på stuegulvet lige indenfor sin altandør. Her tænkte hun ikke, at hun ikke ville genere nogen.

Det skriver norske Side 2.

Men der tog Cassandra fejl. Senere på dagen fik hun nemlig en overraskelse, da hun åbnede sin postkasse.

Læs mere: Derfor valgte jeg at være topløs på mit skolebillede

En af Cassandras naboer havde sendt hende et brev, hvor der blandt andet stod:

- Jeg bor i huset over for dig og ville sætte pris på, hvis du kan lade være med at sole dig topløs.

- Det bliver ubehageligt, når man skal sidde og spise frokost eller har gæster at se nogen næsten helt nøgen på altanen, skriver naboen i brevet.

 

Læs mere: Topløs kvinde lokker mænd i vandet: Pludselig frygter de for deres liv

Naboen hævder, at flere andre deler den holdning og håber, at Cassandra vil udvise forståelse.

Cassandra blev stødt, da hun læste brevet. Hun skrev et indlæg på Facebook, hvor hun svarer igen på naboens hilsen:

- Velkommen til 2016. Året, hvor vi åbenbart ikke har nok debatter om, hvor frie vores brystvorter skal være. Året hvor en kvinde anser en anden kvindes krop som ubehagelig at se på. Året, hvor det er stødende for kvinder at gå letpåklædte i deres eget hjem. Jeg er ked af det, hvis jeg fornærmer, men træk rullegardinet ned, hvis det er så trættende at se på, skriver Cassandra Zellhann.

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler:

 

 

 

 

 

 

Dagens Gossip

Dagens TV