Topløse kvinder på kirkegårde er ingen hån mod de afdøde

Når solens stråler varmer og sommeren er over os, så smider danske piger det meste af tøjet og solbader på landets begravelsespladser. Det oplever man blandt andet på Københavns Assistenskirkegård og de aarhusianske Vestre Kirkegård og Nordre Kirkegård.

Pigerne ligger topløse og nogle gange kun iført små bikinitrusser klos op ad gravene, skriver MetroXpress.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Klik her og vær med nu

Det vækker forargelse både i hovedstaden og i smilets by, hvor de letpåklædte badenymfer bliver bedt om at klæde sig anstændigt på. Blandt andet af hensyn til de pårørende.

Gitte Lunding, der er antropolog og leder af Kulturcenter Assistens, hvor Assistenskirkegård ligger, fortæller, at det især er jyske og fynske turister, der undrer sig over de letpåklædte kvinder. 

- Det er et udtryk for, at vi lever i en forargelseskultur, hvor vi bliver krænkede over bryster, der soler - eller giver mad til babyer, siger hun til MetroXpress.

Og det er ikke respektløst over for de afdøde, mener Gitte Lunding.

- Jeg tror, der er rigtig mange afdøde, som ville være glade for at have unge, afklædte kvinder liggende ovenpå. Det er livet og døden, der mødes her, siger hun.

Dagens Gossip