Topplacering til stabil Bjørn

Efter en fin sidste runde i 67 slag lykkedes det søndag Thomas Bjørn at spille sig op på en delt fjerdeplads i European Tour-turneringen Nordea Masters i Stockholm, og dermed kunne den danske golfveteran sætte lidt over 59.000 euro (440.000 kr.) ind på bankbogen.

En helt igennem fin og stabil søndag med blot én bogey og hele seks birdies blev afsluttet på 18. og sidste hul med netop en af de seks birdies, der lige præcis løftede danskeren op i top fire.

Thomas Bjørn sluttede samlet i 16 slag under banens par for de fire runder, og det var fem slag efter den suveræne finske vinder, Mikko Ilonen, der var tre slag bedre end nummer to, Jonas Blixt fra Sverige.

Søren Kjeldsen blev nummer 14 i Nordea Masters, Joachim B. Hansen blev nummer 30, mens Søren Hansen, Lasse Jensen og Andreas Hartø endte som henholdsvis nummer 52, 59 og 67.

Morten Ørum Hansen og Anders Hansen klarede ikke cuttet

Dagens Gossip