Topspioner idømmes livstid i Tyskland for mord

Skrevet af admin

03/08/2016

Dagens topnyheder

En tysk domstol har onsdag idømt to tidligere jugoslaviske spioner fængsel på livstid for mordet i 1983 på en systemkritiker, der opholdt sig i Vesttyskland.

Det er den tidligere spionchef i Jugoslavien Zdravko Mustac og den tidligere agent Josip Perkovic, der er blevet dømt for drabet på Stjepan Djurekovic. Han var en kendt kritiker af det daværende kommunistiske regime i Jugoslavien.

De dømte er i dag henholdsvis 74 og 71 år gamle.

Perkovic blev leder for Kroatiens militære efterretningstjeneste, efter landet i 1991 erklærede sig uafhængig af Jugoslavien.

Begge mænd blev i 2014 udleveret fra Kroatien efter en strid mellem EU og den kroatiske regering om betingelserne.

/ritzau/AFP