Tordenvejr bremser Thomas Bjørn i Sydafrika

Skrevet af admin

05/12/2013

Mest læste i dag

Heftig tordenvejr drillede afviklingen af første runde ved European Tour-turneringen Nedbank Golf Challenge i sydafrikanske Sun City.

Arrangørerne har meddelt, at første runde genoptages fredag morgen, og her kan Thomas Bjørn spise morgenmad og konstatere, at han fik god start, mens han var på banen torsdag.

Danskeren spillede seks huller, inden arrangørerne stoppede spillet. Thomas Bjørn er noteret for tre slag under par efter birdies på anden, fjerde og sjette hul.

Han er dermed på en delt andenplads - to slag efter britiske Luke Donald, som nåede at spille 11 huller.

Turneringens anden dansker, Morten Ørum Madsen, spillede syv huller og er noteret for to slag over par.

/ritzau/