Torres vil være verdens bedste under Mourinho

Han vil blive verdens bedste angriber med hjælp fra Chelseas hjemvendte manager Jose Mourinho.

- Der er intet bedre sted end i Chelsea med Mourinho. Jeg vil fortsætte og fuldføre min kontrakt, fortsætte med at vinde trofæer og blive verdens bedste på min position, siger han til den spanske avis AS.

Fernando Torrres er i øjeblikket til Confederations Cup i Brasilien med det spanske landshold og har derfor ikke haft mulighed for at snakke med Mourinho endnu. Men han glæder sig til at komme under succestrænerens vinger. 

- Hvis man ser på de spillere, han har haft på sine hold, så har alle angriberne haft fantastiske år, siger han. Ifølge engelske og spanske medier skulle Barcelona være klar til at betale 175 mio. kr. for Torres. Han er smigret over interessen, men holder fast på, at han ikke skal nogle steder.

Dagens Gossip