Antallet af torsk i Østersøen er langt fra, hvad den har været.
Som det ser ud nu, ligger bestanden af torsk i Østersøen langt under 25 procent af, hvad den lå på for 40 år siden. Det skriver Ingeniøren.
- Vi har aldrig set det så slemt før. Flere torsk er i så kritisk forfatning, at de er ved at dø, fordi de mangler mad, og vi er alvorligt bange for, at bestanden kollapser, siger Margit Eero, seniorforsker på DTU Aqua, til Ingeniøren.
Ilt- og saltniveauet i Østersøen er faldet til et så lavt niveau, at torsken har svært ved at formere sig.
Ser man på den finske bugt er ilt- og saltniveauet så kritisk, at torsken og dens æg har svært ved at flyde højt i vandet og falder dermed ned på bunden, hvor iltniveauet er lavest.
Det er blandt andet menneskelig forurening, der leder til iltsvind i farvandet. Og det er en medvirkende faktor, der giver iltfattige områder på størrelse med Sjælland.
Danske havbiologer var for nogle uger siden på togt i Østersøen. Her mødte de magre og udsultede torsk uden kræfter til at reproducere sig selv.
DTU Aqua udfører hvert år to undersøgelser i det såkaldte Bornholmerdyb øst for Bornholm, som nu er det eneste gydested tilbage for østersøtorsken. Derudover overvåger de løbende torskebestanden i vores nærmeste farvande.
Der kommer stadig store bestande af torsk fra Bornholmerdybet. Problemet er bare, at torskene ikke spreder sig nordpå, som de gjorde tidligere.
Derimod bliver de i Bornholmerdybet, hvor fødegrundlaget med bunddyr, brisling og sild stort set er ikke-eksisterende.
- En begrænsning eller forbud mod fiskeri i det her vigtige yngleområde er en oplagt måde at sikre torskens overlevelse på. Brisling kan for eksempel nemt fiskes længere nordpå, hvor torsken slet ikke opholder sig, siger Margit Eero til Ingeniøren.
/ritzau/
