Torturofre skal ikke stille økonomisk sikkerhed

De 11 irakere, der tirsdag modtog Højesterets kendelse, er en del af en gruppe på i alt 23 irakere, der har lagt sag mod den danske stat. De 23 irakiske sunnimuslimer blev under Irak-krigen taget til fange under den danskledede operation Green Desert i november 2004. Her blev de tilbageholdt, og efter en hårdhændet behandling overgivet til shiamuslimske politifolk, som angiveligt udsatte dem for slem tortur. Efter 70 dage blev de sidste af fangerne købt fri.

I 2011 anlagde de 23 irakere sag mod det danske Forsvarsministerium for medansvar for, at de blev overladt til de irakiske myndigheder. Irakerne kræver hver en erstatning på 50.000 kroner. I Østre Landsret blev det bestemt, at for at irakerne skulle få taget deres sag op, skulle de hver stille med en sikkerhed på 40.000 kroner, hvis de tabte sagen. Det valgte irakerne at tage til Højsteret, som altså tirsdag omstødte Østre Landsrets kendelse.

Gennem hele forløbet har der været en forbitret strid mellem advokat Christian Harlang, som repræsenterer de 11 irakere, der har anlagt sag mod den danske stat, og forsvarsministeriets mand, advokat Peter Biering fra Kammeradvokaten. Peter Biering har sagen igennem argumenteret for, at der ikke er regler, som tillader særbehandling, og at det derfor »vil være retssikkerhedsmæssigt betænkeligt« at give torturofrene særbehandling.

Harlang derimod har henvist til, at Danmark ifølge den europæiske menneskerettighedskonvention og FNs torturkonvention er forpligtiget til at tage et særligt hensyn til, at torturofre kan få en domstolsprøvelse af deres sager.

Dagens Gossip