Tossede Tinkov: Vil døbe sin hund Froome - og banke den

Skrevet af Michael Lauritsen

12/07/2013

Dagens topnyheder

Munden - eller snarere fingrene - står ikke stille på Bjarne Riis' russiske pengemand, Oleg Tinkov. Natten til torsdag gik han amok på Twitter godt hjulpet på vej af dyr champagne og kaviar. Og nu er storsponsoren atter på banen med grænsesøgende tweets.

Denne gang rettet mod blandt andre Contador-rivalen Chris Froome. 

LÆS OGSÅ: Ludere, kaviar og onani: Riis' storsponsor amok på Twitter

- Jeg vil købe en hund, døbe den Froome og banke den hver morgen og aften. Derefter vil jeg sulte den i tre uger. Hævn, skriver Oleg Tinkov.

Oleg Tinkov følger holdet med stor entusiasme, og succes er afgørende. Torsdag tweetede han blandt andet, at Bjarne Riis roligt kunne regne med dollars i gode mængder, hvis forstærkninger var nødvendigt. 

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Succesen for Team Saxo-Tinkoff har ladet vente på sig i dette års tour. Nu retter Oleg Tinkov fokus mod konkrete ryttere.

- Jeg foreslår, at vi endelig køber Kittel. Resten af gutterne vil jeg sende på slankekur, skrev han på Twitter, inden han igen vendte blikket mod Froome.

- OK OK. Slap af, så køber vi bare Chris (Froome red.) selv. Jeg er klar til at betale ham 10.000.000 dollar for én sæson.

FØLG TOUR DE FRANCE LIVE LIGE HER

I den lange strøm af tweets forsøgte den pengestærke russer også med lidt Google Translate. Her kom der en håndfulde tvivlsomt formulerede tweets.

Endelig hamrede Tinkov proppen i med en direkte hilsen til sine fans.

LÆS OGSÅ: Her er Bjarne Riis' nye problem

- Alle min danske og spanske fans - eller hvor I er fra - jeg elsker jer alligevel, fordi I kan lide cykelsport. Hilsner fra Portofino.

SE OLEG TINKOVS TWEETS HER: