Tottenham brød Stokes mur ned til sidst

Men det holdt hårdt. Først kom Tottenham bagud på et klassisk Stoke-mål. Efter bare tre minutter løb Steven Nzonzi frem og timede perfekt sit hovedstød på et frisparksindlæg fra Charlie Adam, så Stoke gav hjemmepublikummet noget at juble over på dagen, hvor man fejrede klubbens 150 års fødselsdag.

Det var samtidig mål nummer 1000 i Premier League i denne sæson.

Et kvarter senere havde Clint Dempsey bolden i mål for Spurs, men målet blev korrekt annulleret for offside. To minutter senere sørgede Dempsey igen for at bolden kom i maskerne, og denne gang var den god nok.

Den ellers så solide Stoke-keeper Asmir Begovic så skidt ud, da han løb frem på et indlæg uden at få fat i den. I stedet clearede backen Mark Wilson bolden lige ud i fødderne på Dempsey, som reagerede hurtigt og firsttimede den i mål.

Tottenham arbejdede sig stadig bedre ind i kampen, og efter pausen fik gæsterne en hjælpende fod, da skotten Charlie Adam blev vist ud. Stoke forskansede sig foran eget mur, og den stribede mur holdt stand lige indtil otte minutter før tid. Her lykkedes det omsider Tottenham at nedbryde muren med en flad bold, der blev rettet af og endte hos Dempsey på højrekanten, som spillede den på tværs til Adebayor, der udækket scorede sejrsmålet.

Et vigtigt mål, som i sidste ende kan gøre forskellen på en plads i Champions League for Tottenham eller ny tur ud i trøsteturneringen Europa League.

Tottenham mangler nu kun Sunderland hjemme på søndag, mens Arsenal spiller tirsdag mod Wigan hjemme og ude mod Newcastle om søndagen. 

Dagens Gossip

Dagens TV