Tottenham bytter sig til stærk Swansea-duo

Målmanden Michel Vorm og venstrebacken Ben Davies skifter til Tottenham fra Swansea, mens Gylfi Sigurdsson går den modsatte vej. Det var onsdagens store byttehandel i Premier League.

Hollandske Michel Vorm skal fremover konkurrere om pladsen i målet med Frankrigs VM-keeper Hugo Lloris, mens walisiske Ben Davies håber at kunne spille sig ind som Tottenhams kommende venstreback.

Som en del af aftalen skifter islandske Gylfi Sigurdsson til Swansea. Den 24-årige islandske angriber spillede i Premier League-klubben, inden han skiftede til Tottenham.

Sigurdsson scorede dengang syv mål i 18 kampe for klubben fra Wales, inden Tottenham, som også har Christian Eriksen i truppen, købte ham.

Vorm og Davies er den nyansatte Tottenham-manager Maurico Pochettinos første nye spillere, efter at han overtog managerjobbet i London-klubben.

Vorm spillede 97 kampe for Swansea og var tredjekeeper for det hollandske landshold ved VM, mens 21-årige Davies nåede at spille 91 kampe for den walisiske klub.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV