Tottenham-manager roser topscorer efter storsejr

Skrevet af admin

13/02/2014

Dagens topnyheder

Emmanuel Adebayor har været den helt store spiller for Tottenham på det seneste, og han førte an med to mål og et oplæg, da Tottenham nedlagde Newcastle 4-0 på udebane onsdag aften.

Tottenhams manager, Tim Sherwood, roste Adebayor efter kampen. Det var Sherwood, der forfremmede Adebayor til startopstillingen, efter angriberen var uønsket under den tidligere manager. Siden har Adebayor scoret otte ligamål.

- Jeg har set ham spille fantastisk i mange klubber, og vi er meget tilfredse med, at han er i god form for os.

- Hans koncentration og form er god, og han har været en fornøjelse at arbejde med. En stor kredit til ham og os, siden han fik comeback, siger Tim Sherwood til Skysports.

For en sjælden gangs skyld fandt manageren ikke plads til Christian Eriksen på holdet, men han kunne kun være tilfreds med holdets offensiv onsdag aften.

- Vores angribende spillere var en trussel hele vejen igennem, og de var alle fantastiske i aften.

- Vi kunne endda have scoret flere mål, da vi ikke udnyttede alle de chancer, vi skabte, lyder det fra manageren.

Med sejren og de tre point ligger Tottenham stadig nummer fem i Premier League. Topholdet Chelsea har et forspring på syv point.

/ritzau/