Tottenhams træner roser Eriksen efter perfekt debut

Her var Christian Eriksen med i begge Tottenhams scoringer i sejren på 2-0.

Og den præstation førte til stående klapsalver fra tilskuerne på hjemmebanen White Hart Lane, da Christian Eriksen blev skiftet ud efter 70. minutters spil.

Danskerens træner, André Villas-Boas, var også fuld af lovord om sin nye offensive trumf efter kampen.  

- Han udnyttede virkelig sin erfaring fra sin tid hos Ajax, hvor han har spillet i flere år og derfor allerede indeholder så meget rutine, sagde manageren til TV3+ og fortsatte:

- Han (Eriksen, red.) bidrog meget på banens sidste tredjedel, og det var nemt for ham at finde sine medspillere, når hans kvaliteter er så gode, sluttede André Villas-Boas.

Christian Eriksen var med fra start i Premier League-opgøret, hvor han lagde op til Tottenhams første scoring fra islandske Gylfi Sigurdsson. Og i anden halvleg havde danskeren næstsidste fod på bolden, da Gylfi Sigurdsson scorede til 2-0 efter oplæg af brasilianeren Paulinho.  

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip