Tour de France vært var gudfar til afdøde Niklas Fyhring Sørensen

TV2’s Tour de France-vært, Thomas Kristensen, er i sorg. Han var nemlig gudfar til 21-årige Niklas Fyhring Sørensen fra Esbjerg, der i går døde af sine kvæstelser efter en trafikulykke på Lakolk Strand på Rømø.

- Niklas var en fantastisk dreng, der altid var i godt humør, og jeg vil altid huske ham for sit smil. Hele natten igennem har der kørt en indre film med alle de gode oplevelser, vi har haft sammen, siger Thomas Kristensen til bt.dk.

Bliv ven med Dagens.dk på Facebook - altid gratis nyheder

Han har haft mange gode oplevelser sammen med Niklas Fyhring Sørensen og hans familie. Thomas Kristensen er barndomsven med faderen, Tue. De kender hinanden fra fodboldklubben Hjerting IF, hvor også Niklas spillede – endda på samme hold som sin far.

Thomas Kristensen fik beskeden om Niklas' død, da han var på vej til arbejde i går.

- Jeg havde lige sat mig ind i bilen, da jeg blev ringet op af Niklas’ far. Der gik nok nogle timer, inden det gik op for mig, hvad der var sket. Jeg var i chok, siger han og understreger, at han ikke gjorde sig tanker om at ikke at gå på live-tv i går.

Læs også: Strandræs på Rømø: Sådan døde Niklas Fyhring Sørensen

Dristig leg med hestekræfter på Lakolk Strand på Rømø kostede Niklas Fyhring Sørensen livet. Han sad på passagersædet, da han sammen med tre kammerater kørte ræs i sandet på lakolk Strand på Rømø. Bilen forulykkede med 100 kilometer i timen.

En 20-årig mand, der sad bag rattet, da ulykken skete, blev i går varetægtsfængslet frem til den 8. august.

Dagens Gossip