Tour de France var ren

Forskellen mellem succes og fiasko kan være hårfin, og der vil nok være en skeptiker eller flere, som ikke lader sig imponere over et Tour de France uden at få en eneste rytter i dopingfælden.

Det foreløbige resultat af de mange test, der blev foretaget under sommerens Tour de France, har ikke afsløret en eneste positiv. Det er de gode nyheder, hvis man ellers vælger at stole på kontrolværket.

Ifølge Cycling Anti Doping Foundations medicinske direktør Francesca Rossi er der dog tale om en succeshistorie efter en vinter, hvor det er haglet ind over cykelsporten med indrømmelser fra de seneste par årtiers biokemiske våbenkapløb. Gerne suppleret med vidnesbyrd om, hvor relativt nemt det har været at snyde kontrollen. Men så enkelt er det ikke. Længere. Hvis man skal tro Francesca Rossi.

- Vi skiftede strategi i år og har været både mere målrettede og mere dynamiske i vores tilgang. Sammen med det franske Anti Doping Agentur (AFLD, red.) har vi trukket på information fra både WADA og de franske myndigheder, siger Rossi til cyclingnews.

Det samlede antal test er da også steget fra 566 til 622. Heraf var 198 til det såkaldt biologiske pas, der var 179 urinprøver og en lille snes test for HGH - i dansk tale kaldet væksthormon. 

- Måske var rytterne mere skræmte? Tanken var, at vi skulle være mere uforudsigelige. Hvor vi tidligere har testet den gule trøje, etapevinderen og en tilfældigt udvalgt rytter, fulgte vi i år med i løbets udvikling. Og vi var meget mere ude på hotellerne om aftenen, fortæller Rossi.

Cykelsportens historie bærer talrige eksempler på, at man sagtens kan kontrollere for allerede kendte præparater. Men at det straks er værre med de helt nye medikamenter, som enten ikke kan spores, eller som der ikke er en godkendt testmetode for.

Blandt de stoffer, som angiveligt har været i omløb i feltet, er det EPO-lignende blodpræparat AICAR. Men selv om WADA endnu ikke har fået fastsat de vanskeligt definerbare grænseværdier, er man parat til at afsløre eventuelle misbrugere på bagkant.

Mange af de urinprøver, der er foretaget under sommerens Tour de France bliver således opbevaret, så man kan genteste dem for AICAR i samme øjeblik, der er fastsat grænseværdier fra det globale anti-doping agenturs side. Og dermed kan historien stadig nå at indhente dele af feltet.

- Vi har allerede testet for AICAR gennem længere tid. Problemet er, at stoffet optræder naturligt i organismen og derfor skal vi have præciseret fra WADA, hvordan grænseværdierne skal ligge.

Sidste år testede Fränk Schleck som den eneste Tour-rytter positiv for et vanddrivende middel.

Dagens Gossip